Klaus Becker bliver født i Berlin samtidig med, at anden verdenskrig bryder ud. Han er barn, mens bomberne falder, og mens soldater marcherer gennem gaderne. Som dreng sender han en flaskepost ud i vesterhavet – en flaske, der skal vise sig at blive begyndelsen på noget nyt.
Krigsbarnets Pensel er en fortælling i krydsfeltet mellem historie og erindring. Den handler om, hvilke mennesker krigen skaber – og hvad de mennesker skaber ud af den.
Hør podcasten herunder:

Klaus Becker står foran sit maleri “Good Morning, Mr. Eichmann”. Hør mere om de tanker Klaus har gjort i podcasten. Foto: Frederik Østergaard

Billedet hedder “Soldaten” og er malet af Klaus Becker. Hør mere om de tanker Klaus har gjort i podcasten. Foto: Frederik Østergaard
Digte af Helle Bengtsson
Uddrag af Lyset i skyggerne
Når natten falder på,
og stjernerne hænger
som ensomme lanterner på himlen,
mærker jeg sommetider en kulde,
som kommer indefra.
Men i mørket, når alt synes tabt,
finder jeg en skjult styrke –
en gnist af håb,
som kun findes,
når alt andet er væk.
Uddrag af Et lukket kapitel
Ingen forsvinder uden
at sætte sine spor
de åbne døre, vil være,
hvor end du end tror.
Vaklende står du på
ny sået jord,
mellem fortidens ekko
og fremtidens spor.
Svajer og tvivler
men dybt i dit sind
der ved du, at
man må tage al
ny begyndelse ind.
Podcasten er lavet af William Øster Enstrøm og Frederik Østergaard
Kontakt: 56443@dmjx.dk eller 56485@dmjx.dk